Kundecase:
Fælleskassen klar til
B Corp-ansøgning


Kunde: Andelskassen Fælleskassen

Fokusområder: B Corp-certificering, Strategiudvikling

Periode: 2022

Rådgivere: Silke Sønderstrup-Granquist, Camilla Egeberg Rasmussen, Sourcing House, Ditte Deigaard, Sustainable Change


Sourcing House og Sustainable Change var i løbet af 2022 rådgivere for Andelskassen Fælleskassen. Omdrejningspunktet for rådgivningsforløbet var ansøgningsprocessen til B Corp-certificeringen.


Pengeinstituttet Fælleskassen har siden stiftelsen i 1985 været formålsdrevet. Hos Fælleskassen arbejder de for at realisere grønne, ansvarlige og sociale initiativer - såsom nye boligfællesskaber, tiny houses, energirenovering af boliger, erhvervelse af elbiler og støtte til virksomheder med en grøn eller social vision.

 

For Fælleskassen var B Corp-certificeringen det næste naturlige skridt.

 

”Først troede medarbejderne, at vi skulle til at gøre alting anderledes. Men for Fælleskassen er B Corp en måde at dokumentere det, vi altid har gjort. Vi er blevet mere selvbevidste, og nu kan vi dokumentere det ansvarligheds-DNA, der har været med os siden stiftelsen,” fortæller Lene Friis, rådgiver og ansvarlig for B Corp-certificeringen og fortsætter:

”Ansvarlighed er ikke noget,vi bare siger.
Med B Corp kan vi dokumentere,
at det er noget, vi gør.”


Lene Friis, rådgiver og ansvarlig for
B Corp-certificeringen hos Fælleskassen

Fælleskassens B Corp-score møder én som det første, når man træder ind på deres filial på Frederiksberg.

Med certificeringen ønsker Fælleskassen at tydeliggøre, de er en andelskasse, der arbejder seriøst med samfundsansvar.


Ambitionen med rådgivningsforløbet er, at Fælleskassen opnår B Corp-certificeringen og dermed får en tredjepartsvalidering af deres arbejde med ansvarlighed. 

Dialog, prioritering og dokumentation

Når en virksomhed vil ansøge om B Corp-certificeringen, skal man udfylde ‘The B Impact Assessment’, som er et spørgeskema med op til 250 spørgsmål og dokumentationskrav, der kommer 360 grader rundt om virksomheden. Skemaet indeholder spørgsmål fra alt om virksomhedens vision, medarbejdervilkår, kunderelationer til miljøpåvirkning, energiforbrug og affaldshåndtering.

 

Det var tydeligt, at de mange efterspurgte praksisser fra B Corp allerede var forankret hos Fælleskassen.

 

Som sparringspartnere hjalp vi med at tilrettelægge og guide Fælleskassen gennem processen, så det blev nemt for dem at fokusere på det væsentlige arbejde med at identificere og dokumentere deres ansvarlighedspraksis. Det gjorde vi ved at facilitere dialog, navigere og prioritere i den omfattende ’B Impact Assessment’, afklare spørgsmål, støtte udfyldelsen og hjælpe med at udforme understøttende dokumentation. Vi sikrede løbende involvering af medarbejdere, bestyrelsen og repræsentantskabet gennem workshops og arbejdsgrupper. Og sammen satte vi en strategisk retning, der skabte synergi mellem Fælleskassens eksisterende strategi og B Corp samt udarbejdede en plan for langsigtede optimeringspotentialer.

Vi har haft et fantastisk samarbejde med Silke, Ditte og Camilla, der med godt humør og seriøsitet har støttet og rådgivet os igennem B Corp-certificeringsprocessen.”


Lars Michael Jensen, Filialchef hos Fælleskassen

Som rådgivere ville vi gøre processen overskuelig og håndgribelig. Derfor sad vi med om bordet sammen med Fælleskassens B Corp-arbejdsgruppe og gennemgik et impact-område ad gangen inden for: Governance, Environment, Workers, Community og Customers. Vi hjalp med at kortlægge hvad Fælleskassen allerede gjorde og klarlagde hvilke områder, der skulle prioriteres for at styrke Fælleskassens vision.

Medarbejderinddragelse er vejen til forankring

For ledelsen var det særligt vigtigt, at medarbejderne blev involveret i processen og at B Corp-filosofien blev forankret i virksomheden.

 

Lene Friis, rådgiver og ansvarlig for B Corp-certificeringen, fortæller, at det kunne være svært for medarbejderne at forklare med egne ord, hvad B Corp er og hvad det går ud på. Derfor udarbejdede vi sammen med en medarbejder-gruppe det, som Fælleskassen i det daglige kalder ”B Corp Pixibogen”. Et hæfte som medarbejderne kan støtte sig til, når de taler med kunderne.


I dag har medarbejderne fået en fælles forståelse og et sprog for Fælleskassens bæredygtige indsatser og deres værdier.

 

Medarbejderne blev inddraget gennem dialoger, workshops og forskellige medarbejderudvalg, for eksempel pixibog-udvalget, et indkøbsudvalg og workshops med FN’s Verdensmål.

 

Inddragelsen var vigtig for medarbejderne, fortæller Silke Sønderstrup-Granquist, som er Head of CSR hos Sourcing House og rådgiver på forløbet - og uddyber:

Pixibogen ’Fælles om fremtiden – Vejen til B Corp-certificeringen’, ligger fremme til kunderne på frontdisken i velkomstlokalet og på rådgivernes skrivebord.


Grafisk Design af Jeanette Wetche, MaMa


"Hele B Corp-certificeringsprocessen tydeliggjorde for de ansatte, at man hos Fælleskassen gør tingene på en helt anden måde end andre pengeinstitutter,
og det kan man være stolt over.”


Silke Sønderstrup-Granquist, Head of CSR, Sourcing House

Hvad har Fælleskassen fået ud af rådgivnings-forløbet med
B Corp-certificeringen som omdrejningspunkt?

  • En baseline for Fælleskassens nuværende bæredygtighedsindsats, klarhed over hvor de har det største impact og et fremtidsperspektiv med helt konkrete punkter for yderligere forbedringer.

  • Dokumentation for virksomhedens ansvarlighed.

  • Nye partnerskaber og adgang til fællesskaberne B Corps in the Nordics og det globale netværk af B Corps - der deler samme tilgang: At være den bedste for verden fremfor at være den bedste i verden.

  • Et fælles sprog, en øget bevidsthed og tryghed ved at kommunikere egne indsatser og bæredygtige praksisser.

  • Et fysisk hæfte, der sætter ord på og understøtter den proces, Fælleskassen har været igennem – Pixibogen: ’Fælles om fremtiden – Vejen til B Corp-certificeringen’.

Status på B Corp-ansøgningen

Ansøgningsprocessen sluttede med, at Fælleskassen fik en B Corp-score på 106,5 point og det udfyldte ’B Impact Assessment’ blev indsendt til gennemgang af B Lab tilbage i efteråret 2022. I skrivende stund er ansøgningen i verificeringsfasen. Det betyder, at scoren kan blive justeret op eller ned efter det endelige gennemtjek.


Det forventes at Fælleskassen bliver B Corp-certificeret i oktober/november 2023.


 

Det har været et privilegium at guide Fælleskassen gennem B Corp-ansøgningsprocessen og vi ser frem til at følge og støtte dem på deres videre færd.

 

Har I også brug for hjælp til B Corp-ansøgningsprocessen eller vil I blot sparre omkring, om B Corp kunne være noget for jer? Så er I altid velkomne til at kontakte husets B Leaders Silke Sønderstrup-Granquist og Camilla Egeberg Rasmussen på mail eller telefon med henblik på en uforpligtende, indledende snak.

Hos Sourcing House har vi hjulpet en række virksomheder gennem
B Corp-ansøgningsprocessen. Heriblandt ELSK, Flow Intimates, Sprit & Co og Rudolph Care. De listede virksomheder er alle på forskellige stadier i certificeringsprocessen fra ansøgning til re-certificering.

Sourcing House ApS

Hvad er B Corp?

B Corp er en tredjepartscertificering af virksomheder, der opfylder ambitiøse krav til ansvarlighed i alle områder af virksomhedens virke. B Corp er en global bevægelse af virksomheder hvor fællesnævneren for alle er at redefinere det, der skaber succes i erhvervslivet og i verden. Med B Corps egne ord handler det om at være bedst for verden fremfor at være den bedste i verden.

 

Som B Corp-certificeret virksomhed skriver man sit 360-graders ansvarlighedsfokus ind i vedtægterne, man dokumenterer sin påvirkning og sine handlinger, får skabt en baseline samt kortlægger forbedringsmuligheder.

 

For at opnå B Corp-certificeringen kræves minimum 80 point i onlineværktøjet B Impact Assessment på tværs af fem kategorier: Governance, Workers, Community, Environment, Customers. Scoren skal evalueres og verificeres af B Lab, organisationen bag certificeringen. Efterfølgende kræves recertificering hvert tredje år. Værktøjet opdateres løbende, så det følger udviklingen og best-practice inden for bæredygtighed, hvorved det bliver gradvist vanskeligere at opnå 80 point.